lørdag den 1. november 2014

Valg af heldragt: Kogt uld eller uldfleece?

Jeg får mange spørgsmål for tiden omkring vores heldragter fra Disana og Engel.

Disanas heldragt er i kogt uld og Engels er i uldfleece, hvad er så forskellen? Begge dele er økologiske og merinould, så hvad skal du vælge til den lille.

Kogt uld er mere modstandsdygtigt overfor vind og vand, så skal dit barn ud og cykle i kulden, lege i sandkassen osv. Barnet kan fx have dragt eller vanter på i kogt uld i sandkassen, lege med vådt sand og ligefrem stikke vanten i vandet, uden at det går igennem. Det holder naturligvis ikke ubegrænset, men det er meget vandafvisende og tæt.

Heldragt fra Disana i kogt uld


Uldfleece er mere luftigt i det og er perfekt til luren i barnevognen eller i bilen. Den vil suge vand hurtigere end den kogte uld og egner sig derfor kun til kortere ture i sandkassen og hvis vinden er kraftig, vil den nemmere gå igennem.

Heldragt fra Engel i uldfleece


Begge dele er meget varme og samtidig tempererede og åndbare og det optimale materiale til børn og leg.

Mange hilsener fra Mie

Ingen kommentarer: